» Menu

Preventive Maintenance Manager, Aarhus

AAK Denmark søger en dygtig Preventive Maintenance Manager. Gennem årtier har AAK i Aarhus opbygget særlige kompetencer omkring ekstraktion og fraktionering af vegetabilsk olie, og virksomheden forsyner nu søsterselskaber i Sverige, Holland og England samt kunder i den globale fødevareindustri. Fabrikken er centralt placeret på havnen i Aarhus og har 200 kompetente og engagerede medarbejdere.

Som leder af Preventive Maintenance får du muligheden for at arbejde med forebyggende vedligehold, udfordre og videreudvikle afdelingen, metoderne - og de dygtige medarbejdere i afdelingen. Du skal i samarbejde med lederen for Corrective Maintenance være med til at sikre høj oppetid på produktionsanlæggene. Sammen skal I drive et stærkt samarbejde i Serviceafdelingen, hvor I og afdelingens medarbejdere supporterer hinanden for at sikre stabil produktion og service på AAK’s site i Aarhus.

I alt har Serviceafdelingen 19 medarbejdere, hvoraf 7 medarbejdere er i direkte reference til dig.

Arbejdsopgaver
Som Preventive Maintenance Manager er du ansvarlig for forebyggende vedligehold og andre serviceopgaver. Du bliver med din funktion en del af lederteamet i Engineering. Ud over personaleansvaret og al forebyggende vedligehold, er du også ansvarlig for reservedelscenter og -lager. Derudover er du backup for Corrective Maintenance Manager, og du kan forvente en varieret arbejdsdag med mange forskellige typer af opgaver. Afdelingen servicerer hele AAK’s site i Aarhus.
Derudover består jobbet i:

  • Løbende at sikre høj oppe-tid og optimal vedligehold på produktionsanlæggene
  • Ledelse, udvikling og motivation af afdelingens medarbejdere
  • Sikre at de rigtige kompetencer er til stede og sikre udviklingsplaner for teamet
  • Sikre at forebyggende vedligehold gennemføres i henhold til myndighedskrav og økonomi på den mest optimale måde
  • Planlægning og overholdelse af budgetter
  • Forbedringer og optimeringer gennem LEAN

 

Kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller tilsvarende; du har derudover eventuelt tidligere arbejdet som rejsemontør.
Desuden har du:

  • Stor indsigt i og erfaring med forebyggende vedligehold, metoder og udstyr
  • Gode kommunikationsevner - du får mange snitflader
  • Kendskab til procesindustri
  • Erfaring med sikkerhed i forbindelse med vedligehold
  • Stærke lederegenskaber
  • Erfaring med LEAN
  • Godt kendskab til engelsk, såvel mundtligt som skriftligt

 

Personlige egenskaber
I AAK har vi et mål om altid at agere sikkert, effektivt, fleksibelt.
Den rette Preventive Maintenance Manager er derfor kendetegnet ved at være beslutningsdygtig med fokus på at finde de optimale løsninger for AAK.
Derudover:

  • Formår du at lede og coache medarbejderne i en afdeling, hvor kompleksitet og faglighed er høj og stoltheden stor?
  • Har du en stor grad af entreprenørånd, et godt drive og humør?
  • Har du pondus og gennemslagskraft til at håndtere et stort arbejdsområde og mange daglige dilemmaer?
  • Er du proaktiv og forstår at prioritere opgaverne i et til tider hektisk miljø?
  • Kan du identificere, analysere og løse problemer og konflikter som opstår i en hektisk dagligdag?
  • Er du i stand til at skabe gensidig tillid og respekt samt samarbejde på tværs af afdelinger og faggrænser og med medarbejdere på alle niveauer?

 

Vi tilbyder
Du tilbydes en udfordrende, spændende og varieret arbejdsdag med dygtige kolleger i et miljø, hvor der hersker en uformel omgangstone, og hvor humor er en del af hverdagen. AAK er en virksomhed, der praktiserer ”frihed under ansvar”, og du kan derfor forvente stor indflydelse på din hverdag og opgaver.

Løn aftales i forhold til kvalifikationer.

Mere information og ansøgning
For yderligere information om stillingen kontakt Engineering Manager Henrik Wessmann, tlf. 2327 2758 eller
Electrical Maintenance Manager Høgni Faurschou Jørgensen, tlf. 2292 0809.
Hvis spørgsmålet drejer sig om rekrutteringsprocessen, kontakt HR Manager Helle Melgaard, tlf. 2925 9889.

Du bedes sende din ansøgning og dit cv til job.dk@aak.com. Ansøgninger behandles løbende.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og vi sikrer diskretion for alle ansøgere.

Bookmark and Share