» Menu

Erfaren Controller til Sourcing & Trading, Aarhus

AAK Denmark A/S søger en dygtig Controller til Sourcing & Trading-området. Du vil indgå i en international organisation, hvor du vil have kollegaer på forskellige lokationer rundt om i verden. Du vil få reference til den svenske finansdirektør for ASIA, som fysisk sidder i Singapore. Du vil samtidigt indgå i regnskab/økonomigruppen i Aarhus. Du må påregne lettere rejseaktivitet ca. 20 årlige rejsedage, som primært vil gå til Sverige.

Du vil få en alsidig arbejdsdag, hvor dine arbejdsopgaver bl.a. vil være følgende: 

  • Controlling og rapportering i forbindelse med Sourcing & Trading, transaktioner og risk management for AAK Denmark
  • Deltagelse i udarbejdelse af den månedlige koncernrapportering med fokus på S ourcing & Trading, herunder lagre, samt variansanalyse af vareforbrug og salgsomkostninger
  • Deltagelse i budgetaflæggelse/opgørelse af forecast inden for ansvarsområdet
  • Bidrage med materiale til ekstern revision
  • Udarbejde diverse analyser og rapporter i forbindelse med Sourcing & Trading
  • Opdatering af masterdata  inden for Sourcing & Trading-området. Fortsætte udviklingen af arbejdsgange og hjælpeværktøjer  f.eks. i SAP Business Warehouse
  • Tæt sparring om økonomi med dine kollegaer og med traderne/afviklerne
  • Ad hoc-opgaver og analyser 


Faglige kvalifikationer: 
Vi forventer, at du har en videregående regnskabsmæssig uddannelse som HD, cand.merc. eller anden relevant akademisk baggrund. Du har solid erfaring fra revisionsbranchen eller en større international handels- eller produktionsvirksomhed. Vi lægger vægt på, at du har interesse for Sourcing & Trading- området, og hvis du har konkret erfaring med området, vil det naturligvis være at foretrække. Du har solidt kendskab til Excel og Powerpoint, og du navigerer problemfrit i et ERP-system, gerne SAP, hvilket dog ikke er et krav. Sidst, men ikke mindst, begår du dig problemfrit på dansk og engelsk både i skrift og tale. Har du kendskab til svensk, er det et plus.
 
Personlige kvalifikationer:
Din arbejdsstil er kendetegnet ved en energisk tilgang til dine opgaver, en positiv attitude og et godt humør. Du trives i samarbejdet med dine kollegaer og er en informativ og ukompliceret kommunikator. Du har en høj grad af struktur og rettidig omhu. Du har sans for både helheder og detaljer, arbejder målrettet og har fokus på effektivisering inden for de givne rammer. Som person er du robust, har gennemslagskraft og en høj faglighed. Du kan begå dig på mange niveauer i en organisation. Du er af natur kvalitetsbevidst og brænder for dit fagområde.
 
Virksomheden tilbyder dig:
En spændende og udfordrende stilling, hvor du får et selvstændigt ansvar og mulighed for at præge løsningerne på dit felt. Dygtige velmotiverede kollegaer, et godt team, ordnede forhold og en virksomhed i positiv fremdrift.

Mere information og ansøgning:
Kontakt HR Manager Helle Melgaard fra AAK, tlf. 2625 9889, for yderligere information.

Du bedes sende din ansøgning og dit cv til Peak Rekruttering: Send ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Peak Rekruttering sikrer diskretion for alle ansøgere. Ansøgninger behandles løbende.

Bookmark and Share